Bliv Fængselsbetjent nu

Fysisk test

For at sikre at du er optimalt forberedt til optagelsesprøven, anbefaler vi dig at se filmen om den fysiske test. 

Formålet med den fysiske test er at teste din koordinationsevne, kondition og styrke, blandt andet for at vurdere om du kan gennemføre uddannelsen i konflikthåndtering og idræt. Testen varer cirka to timer, og du vil blive vejledt igennem hele forløbet af to testledere. Hvis du er i tvivl om, du kan bestå den fysiske test, råder vi dig til at afprøve din fysiske formåen inden du deltager i testen.

Testen starter med et 15 minutters opvarmningsprogram, der efterfølges af en løbetest. Løbetesten er en intervaltest, hvor man løber i korte intervaller med et stigende tempo. Det betyder, at du skal kunne løbe i længere tid, end når du løber almindeligt, for at kunne bestå løbedelen. Kvinder skal løbe i 6½ minut og mænd i 9½ minut. Testen sluttes af med en række prøver i almen styrke: Armstrækninger, mavebøjninger, rygbøjninger og englehop.

Du kan her downloade en beskrivelse af den fysiske test og se, hvilke krav der stilles for at bestå.

Se også filmen om den fysiske test:

          Link til Fysisk test